Injurier i en byggesag
Vi har alle hørt om skandalebyggerier. Der kan være tale om, at kommunen har givet tilladelse til, at en privat bygherre opfører et byggeri på et fredet område. Måske et naturområde, hvor der lever nogle truede dyrearter, som vi gerne vil beskytte. Hvordan kunne det ske? Blev der set igennem nogle af de regler, der allerede har været herskende for området, så bygherren fik de nødvendige byggetilladelser eller afslag på dem? Og hvorfor blev der bøjet lidt i reglerne i dette tilfælde? Ingen kan helt gennemskue det og når debatten, om det kører, kan den meget hurtigt blive ophedet – og spinne ud over det saglige niveau.
Endte med injuriesag
Her er det, at faren for, at injurier ofte er størst. Og det er meget nemt at blive blandet ind i en injuriesag. Det er nemlig så nemt at kommentere i en offentlig tråd på et socialt medie, som handler om netop den skandale, der hersker i dit område. Du er måske involveret i debatten og kan ikke dy dig for at skrive, at ”der er tale om en korrupt borgmester, der har givet miljøforvaltningen besked på at lade som ingenting. Bare fordi borgmesterens frue er søster til bygherren”. Det er en injurie at skrive sådan noget om en person – ligegyldigt om han eller hun er borgmester eller søster til en bygherre.
Hvorfra ved du nemlig, at borgmesteren er korrupt? Har, du beviser for det? Og hvorfra ved du, at borgmesterens viv er søster til netop den specifikke bygherre? Har du ikke beviser for det, så skulle du ikke have skrevet det. Du vil helt sikkert blive anklaget for injurier imod borgmesteren. Og ja, hvis jeg var borgmester, og en person skrev sådan om mig uden at have beviser for, at jeg er korrupt, så ville jeg nemlig få byens bedste advokat til at indsamle dokumentationen, der viser, at du har skrevet sådan om mig. Jeg ville ansætte advokaten til at få dig stævnet og dømt på mine vegne, fordi en injuriesag skal sættes i gang af den forurettede person (borgmesteren, som givetvis har meget travlt).
Man kan komme i fængsel
Og ja, du kan få op til 2 års fængsel for injurier. Du skal sikkert også betale erstatning til den person, som du har skrevet æreskrænkende om. Så lad for alt i verden være med at lade dit temperament løbe af med dig, når du ser en tråd om det skandalebyggeri, som du også er rasende over, skal finde sted. Det svært at holde vreden og harmen, over at det smukke naturområde, som skal danne ramme om et byggeri tilbage. Men lader du dit temperament løbe af med dig, så vil du måske fortryde det senere.
En injuriesag kan nemlig anlægges, 6 måneder efter, at en forurettet person får kundskab til, at du har fremsat injurierne. Så selv om skandalebyggeriet ikke har mediernes fulde opmærksomhed den dag, du fremsætter dine påstande, så kan du ikke regne med, at det bare går i glemmebogen. Sagen kan blusse op. Der kan være andre, der leder efter tidligere oplysninger om sagen. Og måske finder de dine udtalelser og fortæller om dem til den person, som du skrev noget usandt om.
