Såler på hjemmesko

Jeg ville ønske, at jeg kunne finde på en god fødselsdagsgave til min søster. Hun fylder 35 på søndag. Og vi er selvfølgelig inviteret til festen, som hun holder. Hun plejer at holde nogle gode fester. Med rabalder, skandaler og en masse sladder bagefter. Og hun elsker at holde festerne.

Måske gode hjemmesko

Hun har bare en grænse, som ikke skal overskrides: Man må ikke ridse hendes gulve med skarpe hæle.
Ja, hun bor sådan et in-sted, hvor alt er nyt: Og hun passer på det. Hun har faktisk forlangt, at alle, der kommer til hendes fester, skal medbringe deres egne hjemmesko – med bløde såler.
Sådan!

Det sjove er, at vi faktisk lystrer. Vi står der og konverserer med hendes dyre champagne i vores glas og med hjemmesko på.

Hjemmesko til kvinder

Det har faktisk voldt lidt problemer for hende. Nogle af hendes veninder har ikke fået købt hjemmesko med bløde såler, og de møder op med høje hæle. Katastrofe. Hun har derfor fået bygget et godt lager af dame hjemmesko op, som hun så kan låne til dem.

De bliver som regel ret sure. Hjemmesko og små sexy, sorte kjoler hører ligesom ikke sammen. Men det er hun virkeligt ligeglad med. Det handler om, at alle skal have det sjovt, og så handler det jo også om, at hendes gulve ikke skal ridses.

Jeg har spurgt hende om det ikke ville være en idé at skifte brædderne ud med marmor eller klinker. Det ville lette hendes selskabsliv. Men svaret er nej. Hun elsker nemlig at gå på strømpesokker derhjemme, når hun er alene.

Altså hvad kan jeg sige? Ikke meget. Det er en kvinde med ben i næsen.
Ok, så må hun bare sørge for, at lageret med hjemmesko holdes ved lige. Det er hendes problem. Ikke mit. Men jeg tager gerne mine egne hjemmesko med mig, når vi skal til fest hos hende.

Disclaimer

by

Jeg skriver og lever gennem ord

Related Posts

Social Icons