Økonomisk vækst og udvikling

Økonomisk vækst er igen på dagsordenen på trods af globale miljøproblemer og knaphed på ressourcer. Med vækst tales der om vækst i det reale BNP. Det er de kortsigtede hensyn til produktion og beskæftigelse der vejer tungt her, og den økonomiske vækst skal uanset dens negative konsekvenser for miljøet fremmes. Statistisk opgøres de eksterne omkostninger i form af miljøeffekter ikke i det traditionelle nationalregnskab udarbejdet efter FNs metode for nationalregnskabsstatistik. Herved udebliver det mere brede og langsigtede udviklingsperspektiv, der kunne indeholde  økonomisk bæredygtighed.

Investeringsraten og vækst.

Hvis man ser på et samfunds reale rådighedsbeløb over tid spiller investeringstilbøjeligheden ind. Man kunne forestille sig tre scenarier med udgangspunkt i følgende identitet

Y=C+Ire+Inet

Hvor Y er rådighedsbeløb, Ire er henholdsvis reinvesteringer med henblik på vedligeholdelse i det eksisterende kapitalapparat og Inet er nettoinvesteringer eller investeringer i nyanskaffelser. Hvis samfundet alene varierer C og holdt de to andre led på højre siden konstant på værdien 0, vil samfundet opleve at man så at sige ’spiser kapitalapparatet op’. Man oplever en negativ vækst over årene. Hvis man lige akkurat reinvesterer i den nødvendige vedligeholdelse af et ældre kapitalapparat, mens nettoinvesteringerne er 0 vil der fortsat være plads til et uændret forbrug, der dog kunne tænkes at aftage på det meget lange sigt, fordi der er en grænse for hvor længe man kan ’lappe sammen’ på sin realkapital.

Hvis et samfund endeligt både reinvesterer og nettoinvesterer, er der både plads til at fastholde det eksisterende forbrug, og udvide det med den økonomiske vækst. Det behøver dog ikke at være forbruget der øges. Desto større investeringsraten er, desto hurtigere vokser økonomien. Dette så man især i planøkonomiernes første år i USSR, hvor en tvungen høj opsparing og en intensiveret industrialisering på forbrugets bekostning skabte rekordhøje vækstrater sammenlignet med den kapitalistiske verden, der var i krise.

Faser i udviklingen.

Den liberale amerikanske økonom W.W. Rostov så det langsigtede udviklingsperspektiv som inddelt i fem faser:

  1. Det traditionsbundne samfund
  2. Perioden op til springet.
  3. Springet
  4. Vejen mod modenhed
  5. Masseforbruget.

Overfor stilles dette ofte marxistisk inspirerede teorier om imperialisme eller økonomisk afhængighed. Der er grænser for hvor meget, der kan investeres (akkumuleres) i den nationale økonomi, hvorfor kapitalen (transnationale selskaber) vil søge ud på oversøiske markeder og tiltvinge sig adgang til billige råstoffer og arbejdskraft i de tidligere kolonier. På grund af kapitaleksport opstår der en ulige udvikling mellem I-lande og u-lande, fordi u-landene udbyttes. Læs mere om penge og økonomi, her.

by

Jeg skriver og lever gennem ord

Related Posts

One Response so far.

  1. Dorte siger:

    Heldigvis er den økonomiske vækst igen på rette spor. Jeg var ellers ved at få stress, og når jeg får stress, får jeg uren hud!

Social Icons