Netdating er stort i Danmark

I en verden der i højere og højere grad er forbundet, er det ikke underligt at se, hvordan grænserne for selv de mest intime forhold udvides. Ikke længere er folk så fast bundet til deres umiddelbare omgivelser. I stedet for kun at date folk i deres hjemby, kan de i stedet date folk i den anden side af landet eller sågar uden for landet. Den teknologiske udvikling har gjort dette muligt gennem blandt andet et stigende udbud af datingsider hver med sine specialiseringer. Hvordan har denne service påvirket Danmark?

Den stadig større accept af netdating

I sine tidlige dage plejede netdating at være noget, som man ikke rigtigt talte om. Der var en udbredt idé om, at det kun var de mest desperate personer, der ville ty til internettet for at finde en kæreste. Mens der stadig findes levn af disse fordomme mod netdating, er dagens netdating ikke helt stå stigmatiseret; særligt blandt 20- til 30-årige. Her kan man finde dem tale om det i helt almindelige sociale sammenhænge som middagsaftaler, fester og mere. De kan her finde på ikke blot at nævne det som en bar kendsgerning i form af ”ja, vi mødtes via internettet” eller ”jeg prøver netdating”. Snarere kan man observere folk fornøjeligt sammenligne forskellige dates, de har været på, hvad end de har været gode eller dårlige. For ældre folk opleves netdating mere som noget eksotisk. Deres situation er ofte den, at de efter flere års ægteskab er blevet skilt og derefter igen er blevet tilgængelige på datingmarkedet. I disse situationer kan man med fordel vælge i sine søgekriterier, hvorvidt man vil acceptere en partner med børn fra et tidligere partnerskab.

Farvel til anonymisering

En måde, hvorpå man kan se, hvor meget mere udbredt og socialt accepteret netdating er blevet, er ved at se på, hvor meget mere hyppigt, der gøres brug af ens rigtige navn på datingsider. Før i tiden var det mere under forskellige brugernavn som ”hugeman352”. En mulig forklaring kan være, at brugen af sit virkelige navn på Facebook har tilsløret grænserne mellem ens offline og online identitet. Yngre generationer er i stigende grad tilbøjelige til ikke at have oplevet en verden uden Facebook med kun et fåtal, som aldrig har haft en profil.

Større muligheder for specifikke interesser

En af de store fordele, som netdating har over den traditionelle offline dating, er, hvordan man har lettere ved at møde folk med mere specifikke interesser. Man kan ikke kun søge på seksualitet, men også ting som interesser i BDSM eller polyamori, hvilket kan gøre netdating til den eneste realistiske løsning for mange folk. Kombinerer man dette med det større brug af rigtige navn på datingsider, kan man observere en nedbrydning af sociale tabuer.

Specialiseringen af datingsider

Netdating er uden tvivl et fænomen, der er kommet for at blive. Man regner generelt med, at ca. hver anden person har eller har haft en profil på mindst én datingside, og med tidens løb er der kommet flere specialiserede sider. Der findes den generelle Dating.dk, men også sider rettet mod akademikere eller seniorer.

by

Related Posts

Social Icons