Gebyr på kreditkort

Har du problemer med at betale med chippen på dit kreditkort, så kan det komme til at koste et gebyr. Teller som tidligere hed PBS, vil til at indføre et gebyr på 7,50 kr. over for butikkerne, hver gang en kunde bruger magnetstriben frem for chippen.

Kortgebyret gælder for Mastercard, Eurocard og American Express kreditkort og altså ikke de almindelige Dankort. Teller mener, at grunden til at chippen ikke altid fungerer, er på grund af dårlig rengøring af terminalerne. Butikkerne skal altså blive bedre til at rengøre deres terminaler, og dette tiltag skal være med til at banen vejen og opdrage dem til det.

Magnetstriben er væsentligt lettere at kopiere for svindlere, og derfor er det vigtigt, at det er chippen, der bliver brugt under betalingen, understreger Søren Winge fra Teller. Hver gang chippen svigter, bliver Teller selv pålagt at betale 7,50 kr. af selskaberne VISA og Mastercard.

Butikken vil blive pålagt at skilte tydeligt med kortgebyret, som først vil blive effektueret, når kunden har haft 3 forsøg med chippen, og ekspedienten har forsøgt at aftørre den.

Har man ikke før haft problemer med sit gratis kreditkort med kredit, kan det altså måske skyldes, at butikkens terminal ikke er renset ordentligt; Men det er ikke noget, som vi kører rundt og tjekker, oplyser Søren Winge. Om det er den enkelte kunde, der skal betale kortgebyret, eller om det skal fordeles ud på de generelle forbrugspriser vides endnu.

UPDATE: Kortgebyret bliver ikke en realitet!

by

Jeg skriver og lever gennem ord

Related Posts

Social Icons