Facaderenovering af dit hus – en god investering

Vi kan hurtigt blive enige om, at det til tider er hårdt at være husejer. Der er altid noget at rive i; og med et fuldtidsarbejde ved siden af, kan det hurtigt blive en stor mundfuld. Men jeg har med tiden erfaret, at det er godt givet ud.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke selv er nogen fremragende håndværker. Faktisk tæt på det modsatte. Så jeg holder mig til de helt simple opgaver som at slæbe murbrokker, slå græsset og den slags. Det rigtige murerarbejde overlader jeg til professionelle fagfolk, der ved hvad de laver.

Det samme gjorde sig i høj grad gældende, da jeg for nyligt fik renoveret facaden på mit hus. Det er noget, som konen og jeg har udsat i mange, mange år – men nu var tiden kommet. I dette blogindlæg kan du læse om fordelene ved facaderenovering, og hvorfor det er en god investering.

Har du styr på om dit hus er godt isoleret?

Jeg havde i hvert fald ikke styr på det – men det har jeg fået. De fleste ældre huse er nemlig dårlig isoleret, og her kan den rigtige facadeisolering spare dig for mange penge. Jeg har ikke selv den store forstand på isolering eller murerarbejde, så jeg konsulterede min lokale murer, og han gav mig nogle gode råd med på vejen.

Det første du skal gøre dig klart er, at der findes flere forskellige måder at efterisolere på – navnlig;

  • Hulmursisolering
  • Indvendig efterisolering
  • Udvendig efterisolering

For langt de fleste vil en hulmursisolering eller en indvendig efterisolering være et godt valg – men der findes også tilfælde, hvor den udvendige efterisolering kun er mulig.

I mit tilfælde var en almindelig omgang hulmursisolering det helt rigtige valg, og jeg fik forskellige tilbud fra nogle murerfirmaer i Aalborg, der alle kunne udføre opgaven. Valget faldt dog på Aalborg Facaderenovering, der gav mig det bedste tilbud.

Hele affæren tog ikke lang tid, fra murerne gik i gang – og jeg havde om nogen ikke troet, at jeg ville kunne se eller mærke forskel efter en opdatering af isoleringen.

Men jeg tog fejl.

Nu sidder jeg her et par måneder efter og reflekterer over det murerarbejde jeg fik udført, og jeg skal da lige love for, at der er forskel at spore på min varmeregning. Det er jo naturligvis sådan, at når dit hus er dårligt isoleret – jamen så fiser varmen lige ud af fugerne.

Og i mit tilfælde var det særligt udtalt, da mit hus er fra 30’erne – og så vidt jeg ved, har det ikke været efterisoleret siden det blev bygget.

Så selvom det koster en portion penge at få efterisoleret huset, så er det uden tvivl godt givet ud. Ikke nok med at du sparer en masse penge på din varmeregning, så giver det også et bedre indeklima, forebygger svamp og bekæmper kuldebroer.

Hvis du bor i et ældre hus, så kan det uden tvivl godt svare sig at tjekke dit murværk – og ikke mindst få udført en grundig renovering af murværket.

by

Related Posts

Social Icons