Mennesker med kroniske sygdomme kan se frem til en mere sammenhængende behandling, en bedre patientuddannelse og et øget fokus på egenomsorg. Sundhedsministeriet har afsat en halv milliard kroner til de fem regioner.
Af Louise Wilhelmsen
Uanset om man er jyde eller sjællænder, kan man som kronisk syg se frem til en mere fokuseret behandling med en rød tråd. De 590 millioner kroner, som regionerne har søgt om og fået, skal gå til et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og hospitaler. Desuden skal patienterne støttes i at behandle sig selv, og de skal kunne gå på kurser, der ruster dem i at have en kronisk sygdom.
Så snart er det altså slut med at blive rundtosset af læger og sygeplejersker, der ikke ved, hvad der er foregået siden sidst, og det er slut med følelsen af, at der ikke bliver taget hånd om den syge. Alt det er ved at blive ført ud i livet, og arbejdet vil foregå til slutningen af 2012.
Hvis man er en del af den tredjedel af alle danskere, der lever med en kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme, rygerlunger (KOL), kroniske smerter, kræft, lungesygdomme, gigtsygdomme og psykiske sygdomme, kan man se frem til mere omsorg. Ca. 80 procent af de samlede sundhedsudgifter går til behandling af kroniske sygdomme, og derfor er der nu økonomisk støtte til det arbejde.
Der bliver eksempelvis øget fokus på rygestop, vægttab og motion, så patienterne selv medvirker til at få det bedre Hvis en patient med diabetes 2 vejer for meget, vil patienten blive tilknyttet en person, der har med kost at gøre. Og har en patient flere kroniske sygdomme, bliver patienten støttet i at tage højde for den måde, han eller hun skal leve på. Der bliver flere kurser med fokus på patientens hverdag, som skal blive så god som mulig. Og der bliver fokuseret på, at ens egen læge, hospitalet og sundhedscentre har et samarbejde, der gør, at den enkelte patient føler, at der er styr på behandlingen. Patienterne bliver støttet i at tage vare på sig selv og bliver opfordret til at læse om deres sygdomme og orientere sig om, hvad der er bedst for den enkelte. Regionerne mener, at man ved en øget indsats på netop de områder kan undgå indlæggelser. Regionerne vil også være mere åbne over for nye, dokumenterede behandlingsformer, så patienterne får en større vifte af tilbud.
I regionerne vil de bruge deres del af pengene sådan:
Region Midtjylland:
I Region Midtjylland fokuserer man på, at mennesker med kroniske sygdomme føler sig taget alvorligt.
Kontorchef Birgitte Haahr fortæller:
- Vi har i Region Midtjylland lavet en kronikerstrategi, så vi får et mere sammenhængende forløb for patienterne. De vil i højere grad føle, at der er et forløb i deres behandling, og de vil føle en større omsorg. hvad enten de er hos egen læge, på hospitalet eller på et sundhedscenter for at komme på rygeafvænning, hvis de har KOL. Vi vil også hjælpe patienterne til en større grad af egenomsorg, så de kan behandle sig selv hjemme. Desuden arbejder vi på, at patienterne ser på mulighederne i stedet for at se på det halvtomme glas, selv om de er syge, siger Birgitte Haahr. På IT-området vil man skabe et overblik over patienterne, så den praktiserende læge kan gå ind og se, hvilke patienter hun har med eksempelvis hjertesygdomme, diabetes eller psykisk sygdom.
Region Nordjylland:
I region Nordjylland har man et samarbejde med de nordjyske kommuner om en helt ny kronikerenhed, hvor man samlet vil højne indsatsen over for kronisk syge. Også her er en sammenhæng i patientens forløb højt prioriteret.
Alice Morsbøl er regional koordinator i Region Nordjylland, og hun siger, at indsatsen er nødvendig, fordi der vil blive flere kronisk syge i fremtiden.
- Kronikerenheden skal lave aftaler med praktiserende læger og sygehusene, så der samlet set bliver skabt et sammenhængende forløb for patienter med kronisk sygdomme, forklarer hun. Patienterne skal også lære mere om deres sygdomme gennem patientuddannelse.
- En del af opgaven bliver, at patienter med kroniske sygdomme skal kunne forstå deres symptomer. Hvordan skal de reagere, og hvornår skal de kontakte sundhedsvæsenet. Og hvordan kan patienterne føre en sund livsstil. Det skal give patienterne en mere tålelig tilværelse og give dem færre indlæggelser, siger Alice Morsbøl.
Region Hovedstaden:
Her vil man fastlægge nye standarder for behandlingen, så den kronisk syge oplever samme høje standard, hvad enten det er hos lægen, på hospitalet eller på et sundhedscenter i kommunalt regi.
Chefkonsulent Ib Haurum siger, at den koordinerede indsats er vigtig.
- Vi har ofte fået klager over, at der ingen sammenhæng har været i behandlingen, og derfor har vi stor fokus på det. Desuden vil vi også lave patientuddannelse, så patienterne kan få et godt liv på trods af sygdom. Jo mere man ved om sin sygdom, jo bedre et liv får man. Ved øget egenomsorg kan patienterne klare en del af behandlingen i eget hjem og slippe for at komme på hospitalet og til lægen mere end højest nødvendigt, forklarer han.
Region Syddanmark:
Hos Region Syddanmark skal pengene skal gå til nye initiativer hos de praktiserende læger, på sygehusene og i samarbejdet med kommunerne. Pen
gene skal dermed understøtte målet om flere gode leveår for borgerne i Region Syddanmark.
Regionsrådsformand Carl Holst siger:
- Planen vil gøre det muligt at geare vores 800 praktiserende læger og regionens sygehuse bedre til arbejdet med de kronisk syge, så patienter i langt højere grad end i dag kan bevare helbred, dagligliv og arbejdsevne på trods af deres sygdom. Der skal skabes sammenhæng i behandlingsforløbet for den kroniske patient. Derfor vil vi gerne have vores sygehuse til at arbejde tæt sammen med læger og kommuner om forløbene. Det er det, vi skal have udviklet modeller for gennem dette projekt, forklarer Carl Holst.
Region Sjælland:
Et stort projekt her er en kronikerportal, hvor de kroniske patienter er i centrum. Der vil være viden at hente om de forskellige kroniske sygdomme, og alt materiale skal ses fra patienternes synsvinkel.
Lægefaglig konsulent Britta Ortiz fortæller, at eksempelvis diabetikere kan bruge portalen til en lettere hverdag.
-Patienterne kan logge sig ind og skrive blodsukkertal og sende dem til den praktiserende læge eller hospitalet. I dag foregår det på papir. Der bliver også støttet op om de kontroller, som for eksempel diabetespatienter går til, så det ikke bare bliver endeløse kontroller. Ved kontrollen bliver der talt om, hvor højt blodsukkertallet er, og hvad patienten selv kan gøre for at få det ned. Tidligere har patienter oplevet, at Iægen blot har konstateret, at det er for højt. Der vil være en med særlig viden om området med på sidelinjen, som kan støtte den enkelte patient i eksempelvis at tabe sig eller holde op med at ryge. Desuden skal patienterne uddannes i, hvordan man får et godt liv trods sygdom. For det er meget vigtigt, at de ser positivt på deres liv, selv om de er syge, fortæller Britta Ortiz.
På www.regioner.dk kan man finde sin egen region og læse mere om kronisk sygdom.
